Walk-in closet | Inspirerende og praktiske løsninger

Når du bygger eller tegner dit nye hjem i samarbejde med KroneHuse har du altid mulighed for, at indrette rummene præcis, som du ønsker. På den måde er du sikker på, at dit hjem passer til din hverdag og dit familieliv. Når det kommer til walk-in closets og garderobeskabe er findes der heller ikke en one-size-fits-all. Vi laver det walk-in closet, der matcher dine behov og ønsker. Nedenfor har vi samlet vores bedste råd, inspiration, samt hvilke tanker du bør gøre dig, inden du træffer de endelige valg for din nye garderobeløsning. 

Placering af walk-in closet
Mulighederne er mange, når det kommer til, hvor i hjemmet et walk-in closet kan placeres. Det kan placeres som en integreret del- eller i forlængelse af soveværelset. I forlængelse af badeværelset, eller som et integreret rum mellem soveværelset og badeværelset. Vi ser også, at flere og flere vælger at få integreret et walk-in mellem børneværelserne. Den løsning har vist sig, at være yderst praktisk, da det bliver lettere at holde orden på børneværelserne. 

Hvilken af ovennævnte løsninger der er den rette for dig, afhænger i høj grad af din hverdag og dine krav til et walk-in closet.

Vælger du at integrere dit walk-in closet, som en del af soveværelsesarealet, kan de to afdelinger adskilles ved hjælp af moderne rumdelere. Med denne løsning har du altid mulighed for, at ændre fordelingen af pladsen eller helt nedlægge skabet. Ved at bruge store gulv-til-loft rumdelere med lukket bagside, kan du ofte opnå samme luksuriøse fornemmelse, som med et separat rum. 

Hvor meget plads har du behov for
En anden overvejelse du bør gøre dig, er hvor meget plads du skal bruge i dit walk-in. Nogle ønsker ikke, at bruge særlig meget plads på garderoben, men ønsker stadigvæk den luksuriøse fornemmelse et walk-in closet giver. Andre ønsker godt med gulvplads, så der også er mulighed for at klæde sig af og på i skabet. I dag vælger en stor del af vores kunder en løsning med et mindre gangareal kombineret med gulv-til-loft opbevaringsplads på begge sider. Denne løsning giver et rummeligt skab med masser af opbevaringsplads uden, at der bruges særligt mange kvadratmeter. Denne løsning laves ofte i forlængelse af sove- eller badeværelset, hvorved de bruges som af- og påklædningsrum. 

Interiør, opbevaring, farver og lys
Når først rummets placering og størrelse er fastlagt, skal vi til det sjove – nemlig selve indretningen af skabet. Her skal du også gøre dig en række grundige overvejelser om dine behov og ikke mindst indretningsstilen. De fleste vælger en løsning, som både rummer skabe, skuffer, hylder og bøjlestang. Har du valgt en større skabsløsning, som også skal fungere som af- og påklædnings rum er det også en god idé, at inkludere et spejl i indretningen.

Dernæst kommer farve- og materialevalget. Farvevalget er ofte en smagssag, og her er den klare tendens; den klassiske hvide løsning, som også fungerer godt i kombination med de mange farver de fleste garderober består af. Materialevalget er oftest en kombination af smag og budget. Vælger man en snedkerløsning i egetræ, er denne løsning jo betydeligt dyrere end den klassiske Ikea-løsning. 

Sidst men ikke mindst, skal du tage stilling til hvilken belysning du ønsker i dit walk-in closet. De fleste walk-in closets bygges i dag uden vinduer, hvilket stiller en række krav til belysningen i skabet. I dag vælger en stor del af vores kunder censoraktiveret belysning. Dette kan integreres som både loftbelysning og som en integreret del af skabe, hylder og skuffer. 

Del indholdet

Find mere boliginspiration

bygge nyt

Riv ned og byg nyt

Riv ned| byg nyt Det kan godt være, at det umiddelbart lyder både besværligt og dyrt, at investere i