Erhverv/industri

Hos KroneHuse bygger vi alle former for erhvervsbyggeri, herunder domiciler, stålhaller, lagerhaller, produktionshaller, kontorbygninger m.m.
Vi hjælper dig med alt fra de indledende faser, herunder projektering og godkendelser – til det endelige byggeri, af den løsning der passer til din virksomhed. Vi kan løse både store og små opgaver indenfor erhvervsbyggeri, hvor vi udfører fag-, hoved- og totalentrepriser i hele landet. Vores byggeri til industri og erhverv udføres altid med sans for kvalitet og med respekt for din virksomheds tid og økonomi.

Alle erhvervsbyggerier er forskellige og det er de, ganske enkelt fordi, at ikke to virksomheder har de samme behov, ønsker og krav. I vores tegnestue udarbejder vi i fællesskab med dig, det der skal blive de helt rette rammer for din virksomhed. Vores byggerådgivere har mange års erfaring med netop byggeri til erhverv og industri – og denne erfaring bruger vi til, at vejlede dig og sikre, at du har gjort dig alle de nødvendige overvejelser for projektet.

Projektering af erhvervsbyggeri

Det hedder sig, at god planlægning er det halve arbejde og netop det er vi eksperter i hos KroneHuse. Vi har vores egen tegnestue, hvor vi også udfører projekteringen af dit erhvervsbyggeri. Projekteringen er altid af høj prioritet hos os, da den efterfølgende byggeproces’ succes afhænger af denne. Projekteringen har stor indflydelse på projektets økonomi, og ved hjælp af et grundigt forarbejde i denne fase, kan vi sikre, at budgettet er så realistisk som muligt – og på den måde undgå store uforudsete udgifter undervejs i byggefasen. 

Erhvervsbyggeri

Erhvervsbyggeri uden overraskelser

Vores store erfaring inden for erhvervssektoren sikrer, at byggeriet er færdigt til tiden, så din virksomhed kan tage lokalerne i brug til planlagt tid.

Hos KroneHuse har vi både egen tegnestue, egne håndværkere samt faste samarbejdspartnere inden for flere relevante faggrupper. Dette er også med til, at sikre en effektiv arbejdsproces og et godt samarbejde, hvilket er afgørende for projektets succes og fremdrift. Det sikrer desuden et færdigt byggeri af høj kvalitet, da vi alle arbejder ud fra samme høje kvalitetskompas.

Kom godt fra start og sikkert i mål med dit erhvervsbyggeri

Hos KroneHuse er vores fornemmeste opgave, at sikre en god byggeproces og et godt resultat, som lever op til dine forventninger. Produktionsvirksomheder og byggeri til erhvervslivet kan have mange formål og kriterier. Vi sørger for, at byggeriet lever op til de nyeste standarder – både i forhold til lovgivningen og de specifikke behov, som netop din virksomhed har. Du er altid velkommen til, at kontakte os for et uforpligtende møde med en af vores byggerådgivere.